Arkitektoniske muligheder
Man kunne fristes til at tro, at mere træ i byggeriet ville betyde, at fremtidens byggeri kun ville bestå af sommerhuse, træhytter som i Norge eller legehuset ude i haven. Men at anvende mere træ i byggeriet er ikke ensbetydende med, at det hele skal ligne træhuse.
Tværtimod. Træbyggeri kan beklædes med mursten, som man traditionelt er vant til. Eller man kan vælge, hvad end hjertet måtte begære. Træs store fordel er, at de arkitektoniske muligheder er frie.
“Et træhus giver arkitektonisk frihed, sammenlignet med et hus bygget i mursten. Det skyldes vægtforskellen i konstruktionerne. Mens et murstenshus kræver en tung konstruktion, kan et træhus nøjes med en let konstruktion. De bærende kræfter er lettere at forskyde i en let trækonstruktion, hvorfor det i et træhus er langt nemmere at skære hul til store vinduer, sætte en karnap op eller forskyde vinduerne, så de ikke sidder lige over hinanden”
Træ giver også adskillige designmæssige friheder, da der ikke er samme bærende konstruktioner at tage højde for, som i det tunge byggeri. Man har derfor større frihed til selve designet af bygningen, hvad angår døre, vinduer, med videre.
Der er også en frihed i anvendelsen af træ, hvor man kan gøre sig nysgerrig på træ, og anvende det alt efter ønske, på forskellige vis og forskellig grad. Da træ er et naturmateriale, kan man lettere lege med former og farver. Alt efter træsort, har træ også adskillige måder at se ud på, som kan være med til at give byggeriet det helt rigtige udtryk. Træ kan bruges som konstruktion, som facade, til gulve og lofter, til møbler og inventar. Der er en skov af muligheder med træ!
Bliv inspireret til brugen af træ i byggeriet her.